FODBOLD SERIE 1

Aalborg Freja - Nibe: 4-0 (2-0)

Efter Nibe´s flotte kamp og resultat i premieren mod Hadsund, ventede sidste sæsons nr 2 i Serie 1, Aalborg Chang.

Nibe mødte Aalborg Chang på hjemmebane i pokalkampen i juni hvor Nibe tabte 1-0, og havde dermed fået en ”forsmag” på hvad der ventede dem.

Kampen startede meget lige, hvor det var tydeligt at begge hold kæmpede om at vinde overtaget på midtbanen. Chang prøvede fra start at presse Nibe tilbage i dyb position men de grønblusede stod godt imod.

Første store chance i kampen tilfaldt da også Nibe. Efter et fortrinligt pres af Andreas Bødker, som brød Changs angreb blev Niclas Schunck efterfølgende sendt afsted med en friløber mod mål men en flot redning gjorde at der stadig stod 0-0. Blot 5 min senere var Nibe igen i angreb. Andreas Schunck slog et perfekt indlæg ind til Asbjørn Corfitz som steg til vejrs. Han fik dog ikke nok kraft på sit hovedstød og målmanden reddede igen for Aalborg Chang.

Efterfølgende stod der reelt Chang på resten af kampen!

Efter 25 min gik det galt i den anden ende, hvor det desværre var en dommerfejl der kostede. Andreas Bødker kom i duel med en Chang spiller om bolden, hvor Bødker sparker bolden ind på Chang spilleren om giver et skulderskub. Dommeren dømmer målspark, linjevogteren flager for frispark. Dommeren laver det om til frispark som Chang efterfølgende scorer på, på et flot hovedstød.

5 min senere bliver Nibe igen straffet, hvor den bagerste kæde snork sover. En lang bold i dybden, hvor de fleste Nibe spillere står og kigger. Chang scorede sikkert til 2-0 som også var resultatet ved halveg.

I pausen blev der snakket med store ord af træner Henrik Bruun.

Det var da også et forvandlet Nibe hold som kom ud til 2.halveg som pressede Chang godt, men efter 10 min blev Nibe igen straffet på en fejl. Forsvaret stod for langt fra hinanden og Chang fik sendt en angriber i dybden som havde en ”motorvej”. Mathias Johansen indhentede ham og begik et klodset straffe. 3-0 til Chang og så var kampen reelt afgjort. Nibe mistede pusten og kunne efterfølgende ikke få lagt et pres med samme energi som både i starten af kampen og starten af 2.halveg.

5 min før tid scorede Chang også til 4-0 som blev kampens resultat.

Lørdag den 19/8 venter der Nibe en svær modstander når selv Hobro´s superliga reserver kommer på besøg. Kom op og støt de grønne ørne kl 13.30