HÅNDBOLD - herrer, 3. division

Nibe HK – Stoholm IF: 22-27 (9-13)

Mål for Nibe: Anders Møller Droob 5 mål, Rasmus Skoda og Mads Krogh hver 4 mål, Frederik Dahl 3 mål, Frederik Skak, Magnus Veggerby og Andreas Brunsgaard hver 2 mål.

Nibe skulle lørdag eftermiddag spille første hjemmekamp i 3 div. Modstanderen var Stoholms andethold, som kom til Nibe med en masse kamperfaring fra både 1 og 2 division.

Netop den større erfaring skulle vise sig at blive en afgørende faktor, for kampens forløb.

I første halvleg fulgtes de 2 hold ad indtil det 20. minut hvor stillingen var 8-9 til Stoholm, herefter lukker Stoholm dygtigt ned for Nibe holdets  etablerede angrebsspil og kan score 4 hurtige kontramål til pause stillingen 9 - 13.

I anden halvleg var billedet stort set det samme, Stoholm havde fuldstændigt styr på Nibe i deres forsvar, og Nibe formåede aldrig at slå tilbage, fra de 4 mål de var bagud ved pausen. Til slut i kampen var det tydeligt at Nibe HK var frustrerede over ikke at tingene ikke fungerede som normalt for dem.

Netop den del er noget af det som vi skal arbejde med til de kommende træningspas, så vi fremover står bedre rustet, når tingene ikke fungere optimalt, udtaler træner Jan Frank.

Næste gang Nibe HK skal i aktion er søndag på en svær udebane i Løgstør, søndag.