Dorthe Thybo Kudsk, Bagerstræde 14, Sebbersund, skriver dette læserbrev til Nibe Avis:

Med Enhedslisten i spidsen har Aalborg Kommune siden oktober 2019 haft en proces kørende vedr. fælles ledelse på skoleområdet. Det er fire forligspartier bag budgetforliget, der står bag kommissoriet (A, DF, RV og EL). Arbejdsgruppen består udelukkende af skolechefer, konsulenter og en jurist. Der er ingen medarbejderrepræsentanter i hverken styregruppe eller arbejdsgruppe – dog er der i referencegruppen 1 fællestillidsrepræsentant for hver af de involverede faggrupper. Der er opstillet 3 mulige modeller for fælles ledelse, som senere skal vedtages i byrådet. Modeller, der på ingen måde er i de små skolers favør. Man behøver ikke nogen livlig fantasi for at gennemskue, at uanset hvilken model, der vedtages, vil det betyde en forringelse af de små landsbyskoler, der eksempelvis kan reduceres til »undervisningssteder« - uden selvstændig økonomi og uden selvstændig skolebestyrelse, (jf. kommissoriet). På sigt vil et sådant greb føre til skolelukning, da det er nemt at lukke en skoleafdeling, der ikke har sin egen skolebestyrelse eller sit eget skolebudget.

Det burde være velkendt for enhver, at den lille folkeskole er af stor vital betydning for landsbyernes eksistens. Det er klart, at hvis en folkeskole ikke følger folkeskoleloven og ikke kan leve op til bekendtgørelsen, så skal den lukke. Det er der mig bekendt ingen folkeskoler, der ikke gør i Aalborg Kommune. I dag er der 10 små folkeskoler i kommunen, og hvis alle bliver underlagt fælles skoleledelse, vil de små skoler få nogle svære odds, idet der ikke længere vil være en nærværende leder, der kender sine elever, sine medarbejdere og forældre.  Det vil uden tvivl om få år medføre skolelukning på de små skoler, hvilket måske er grunden til, at kommissoriet i sit skriv har en overskrift, der hedder: »Bekendtgørelsen om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole«? 

Minimum af service- og kulturudbud for os, der bor i landdistriktet
Men vi, der bor på landet og har en velfungerende lille folkeskole, vi kan ikke forstå, at kommunen ikke vil os det godt? Vi beder jo ikke om meget – blot at der også er et minimum af servicetilbud til os, der tilfældigvis gerne vil bo på landet og samtidig betaler vores kommuneskat med glæde. Her kan vi ikke undvære vores skole. Vi forstår ikke, at skolepolitikken i Aalborg Kommune ikke må være mangfoldig og have en diversitet af skoletilbud? Store skoler kan et, små skoler noget andet! Børn har brug for forskellige tilbud. Kommissorium for Fælles ledelse drejer i en anden retning, hvor man ønsker at ensrette og harmonisere i effektivitetens og rationalitetens navn!

Fælles ledelse står i kontrast til de eksisterende Kultur- og aktivitetstilbud i Sebber
Konsekvensen af Kommissorium for Fælles Ledelse står i skærende kontrast til de kultur- og fritidsaktivitetstilbud for både børn, unge og voksne, som frivillige ildsjæle i Sebberområdet i de sidste 5-6 seks år har opbygget og udviklet i hhv. Barmer, Valsted og Sebbersund, der alle omkranser Sebber Skole.  Når man som kommune gerne vil kulturen i landdistriktet, så nytter det ikke, at man i samme øjemed fjerner grundlaget for kulturen ved at reducere den lokale skole til et undervisningssted.  

Et såkaldt undervisningssted vil hurtigt vil miste den lokale kultur og forankring, og der går ikke mange år, før »undervisningsstedet« har lukket sig selv. Det paradoksale er, at de førnævnte tre landsbyer i Sebber har fået kyndig hjælp og søgt økonomisk støtte af Aalborg Kommunes Landdistriktsgruppe, der sidder i en anden forvaltning end Skoleforvaltningen til at opføre kulturmødesteder, der generer aktiviteter for børn og unge i fritiden. Barmer har søgt og fået støtte gennem projektet: »Udvikling i din by«, Valsted har fået fondsmidler til »Mødestedet« og ligeledes har Kulturbrugsen i Sebbersund også søgt og fået midler af Aalborg Kommune til bl.a. oprettelsen af en kommende juniorklub for elever fra 4. klassetrin og op. Mens den ene forvaltning (Sundheds- og Kulturforvaltning) giver, så tager den anden (Skoleforvaltningen) fra landdistriktsområdet. Man fristes til at spørge: Ved den ene hånd ikke, hvad den anden hånd laver i Aalborg Kommune? 

Hvorfor ønsker Aalborg Kommune egentlig fælles skoleledelse? 
Vi kan have svært ved at se, at det er af økonomiske grunde, at forligspartierne ønsker fælles skoleledelse, da selve besparelsen udgør mindre end én promille af hele ledelsesbudgettet (hvis man vel og mærke forestiller sig, at 10 små skoler skal underlægges fælles ledelse). Kommunen vil selvfølgelig spare på sigt, når man lukker de små skoler, men så lukker kommunen også landdistriktet og de kulturaktiviteter, der allerede er sat i gang. Er det dét, man ønsker? 

Hvad er de pædagogiske og de organisatoriske gevinster ved fælles ledelse? Har man empiri på området og/eller gode erfaringer? Jeg spørger, idet jeg selv for en del år siden (2005 -2010) sad som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Sebber Skole. Her var der i en periode fælles skoleledelse med Farstrup Skole, hvilket jeg ikke husker som et positivt tiltag, idet de to skoler var meget forskellige og havde forskellige elevtyper og forskellige kulturer. Selv skolelederne på de to skoler sagde, at det ikke var hensigtsmæssigt at have fælles skoleledelse, og man gik tilbage til selvstændige skoler i 2011. Nu vil kommunen så igen prøve med fælles skoleledelse, hvilket vi undrer os over. Der må være en overordnet mening, som vi ikke kan se, nu når besparelsen er peanuts. Derfor vil vi = de små landsbyskoler og de omkringliggende kulturinstitutioner og foreninger, som samarbejder med skolen - gerne i dialog med jer politikere, så vi kan få svar på vores spørgsmål. Vi håber, at der bliver taget initiativ til dette. HUSK: Skolepolitik er også Landdistriktspolitik!

       

Dorthe Thybo Kudsk er medstifter og tidligere formand for Kulturbrugsen, Sebbersund samt tidligere formand for Skolebestyrelsen på Sebber Skole.