Først røg onsdagsbilletterne, og nu kan Nibe Festival så melde udsolgt af partoutbilletter til årets festival, som afvikles i Skalskoven i dagene 3. – 6. juli.

– Vi er glade i Nibe. Det er helt fantastisk, at vi så tidligt kan melde udsolgt af partoutbilletter. Vi er helt sikkert i forrygende form i Nibe, udtaler festivalleder Peter Møller Madsen. Nibe Festival går med årets billetsalg mod nye rekorder. Lørdagen er i øvrigt også tæt på at være udsolgt, så i Nibe er det svært at få hænderne ned lige nu.

Årets Nibe Festival præsenterer bl.a. irske Westlife, MØ, Nephew, Nik & Jay, norske Matoma, The Minds Of 99, Suspekt, L.O.C., Martin Jensen og yderligere 75 navne midt i den smukke skov.
Programmet kan ses på https://nibefestival.dk/program.aspx. Der er stadig enkelte huller i årets program. De sidste navne offentliggøres i løbet af få dage.