LÆSERBREV:

DANMARKS STØRSTE HAVVINDMØLLEPARK TIL LANDS - også Løgstør og specielt Nibe bliver hårdt ramt af støj fra kæmpemøllerne i følge nyere svensk forskning.

af Allan Grutt Hansen, Gæsteforsker, AAU

Læs også replikken fra Aalborg Universitet til nedenstående læserbrev.
Universitetets kommentar er placeret nederst, i forlængelse af læserbrevet.

Når vi sidder heroppe på toppen af Næsborg og nyder den 180 graders æstetisk smukke udsigt over land og fjord til alle de eksisterende vindmøller i horisonten, som sætter det utrolige natursceneri i langt større perspektiv, end hvis møllerne ikke var her, ser vi et stykke Danmark i rivende grøn udvikling. Jeg skal forsøge at komme med en så objektiv videnskabelig - men også vidneforklaring som overhovedet muligt på forholdene omkring Nørrekær Enge vindmøllepark. Jeg vil gerne pointere, at jeg ikke har nogen partsinteresse hos nogen som helst og gerne vil holde mig helt neutral.

Nørrekær Enge vindmølleprojekt
Vindmølleparken med de eksisterende 13 stk. og 126 meter høje landvindmøller (2,3 MW) i nord-nordøstlig retning fra Næsborg kirke bliver udvidet med 36 stk. og 150 meter høje havvindmøller (3,6 MW). Der er i øjeblikket diskussion om fra mølleejernes side at gøre dem endnu større til en effekt på 4,2 MW, hvor en havvindmølles størrelse typisk ligger i mellem 3-8 MW. Det er ved 3-4 MW, at man både kan definere dem som landvindmøller og havvindmøller, så jeg har i det følgende valgt at definere dem som havvindmøller pga. deres høje effekt, selvom en landvindmølle maksimalt må være 150 meter høj. Derudover vil møllernes placering i lavengene helt tæt på fjorden medføre en støjvirkning over vandet i fjorden, som stod de ude i havet.

Har du prøvet at stå nedenfor Rundetårn (36 meter højt) i København eller ved Musikhuset i Aalborg nede foran Nordkraft (42 meter højt) og kigge op, hvor højt der er? Vi har her at gøre med havvindmøller i 150 meters højde, dvs. ca. 4 gange så høje som Rundetårn og Nordkraft - og et imponerende syn bliver det. Eiffeltårnet er 300 meter højt og når man er nået halvvejs op i det, har man helt mistet sin højdefornemmelse. En standard fodboldbane er 105 meter lang. De eksisterende 13 landvindmøller har et vingefang (rotordiameter) på 92,6 meter. De 36 nye havvindmøller får hver et vingefang  på 126 meter svarende til højden på hver af de 13 eksisterende landvindmøller. Kan du forestille dig 36 halve Eiffeltårne blæse 36 for store fodboldbaner rundt på én gang samtidigt med 13 andre af lidt mindre omfang? Det vil man ihvertfald i vestlig retning kunne se med det blotte øje så langt som fra Nibe, men spørgsmålet er måske mere, om man også kan høre dem så langt væk, når vinden, som den oftest er i vest.

De 13 eksisterende landvindmøller kan man ikke se men høre efter forlydender fra ca. 3 km. afstand på sydsiden Næsborg kirke, hvor byen er mest beboet, om sommeren når vinden er fra øst, ude på sin terrasse. Alle 13 møllers lovmæssige støjgrænser under 44 dB på landet og under 39 dB i byerne ved vindhastigheder på 8 m/s, hvilket svarer til en middelvind, bliver overholdt til naboer i en afstand over 600 meter fra hver mølle. De 13 nuværende landvindmøller kan man i følge forlydender også  høre men ikke se i byen Vindblæs 7 km. syd for vindmølleparken, når vinden er fra nord. Hvormeget vil man så høre de pågældende steder, når de nye 36 havvindmøller bliver sat op?

Miljø VVM redegørelse
I følge kommunernes miljø VVM-redegørelse vil man i værste tilfælde kun evt. komme til at høre en hvislen fra havvindmøllerne lige udenfor den lovmæssige afstand af havvindmøllerne, under alle omstændigheder under den lovmæssige støjgrænse - og herefter formindskes lyden til ingenting over yderligere afstande. I samme miljøredegørelse opgøres udfra svenske og hollandske resultater, at 11,4% af befolkningsgrundlaget til vindmølleparken vil opfatte vindmøllestøjen som stærkt generende udendørs, hvis de udsættes for vindmøllestøjgrænsen på 44 dB. Den lavfrekvente støjgrænse under 20 dB indendørs er også mere end overholdt i følge miljørapporten udenfor den lovmæssige afstand til havvindmøllerne. Endelig findes også en sidste del af vindmøllestøjen; den såkaldte infralyd som ikke kan høres med det menneskelige øre og som ikke burde være noget problem sundhedsmæssigt, også i følge de mere objektive vindmøllestøj forskere, men kan indendørs medføre mærkbare vibrationer og klirren af vinduer og vægmonterede genstande.

Ovenstående kommunale miljøresultater af støjgrænser for Nørrekær Enge vindmøllepark er et udtryk for den samlede kumulative støj fra nye og eksisterende møller i området. Støjbelastningen beregnes ved vindhastigheder på 6-8 m/s dvs. middelvindshastighed. Det skyldes bl.a., at ved højere vindhastigheder overstiger baggrundsstøjen fra vinden, støjen fra møller. Det er jo nok rigtigt nok, når man er i nærheden af havvindmøllerne, at man ikke kan høre dem længere, hvis vinden kommer til at larme mere end havvindmøllerne ved vindhastigheder over 8 m/s. Hvordan så, hvis havvindmøllestøjen flytter sig væk med vinden i højere luftlag og ender der, hvor det ikke blæser lige så meget - og at man derfor ikke kan høre vinden i lige så høj grad som ved selve havvindmøllerne? og hvad så, hvis det rent faktisk blæser mere end 8 m/s? I Nordjylland har vi jo oftest, næsten konstant, mindst middelvinde fra vestlig retning.

Vindmøllestøjforskning
Igennem de senere år har vindmøllestøjforskningen, den ikke-kommercielle (universiteter o.lign.) overfor den kommercielle (vindmølleproducenter, -ejere og deres konsulent- og lobby virksomheder) været uenige om at måle vindmøllestøjgrænser. De ikke-kommercielle vindmøllestøjforskere havde endda resultater, der viste, at man ved store, netop 3,6 MW møller på land, skulle hele 3,5 km. væk fra møllerne, inden at man nåede under de lovmæssige støjgrænser ved middelvinde - og ikke kun 600 meter væk fra møllerne. Derudover viste den pågældende nordjyske forskning, at store vindmøller relativt laver endnu mere lavfrekvent støj end mindre vindmøller. Målingerne blev lavet på møller med op til 3,6 MW effekt. Lavfrekvent støj fra en stor vindmølle kan rejse flere kilometer gennem luften, inden at den falder ned, hvor den har let ved at trænge ind i huse, og graden af irritation, som man kan opleve, er påvirket af vindretning og -styrke og ikke mindst isolering af selve huset. Lavfrekvent støj kan sammenlignes med den rungen, som man fornemmer i kroppen, når en lastbil i nærheden står i tomgang. Endelig konkluderede den nordjyske forskning, at maksimumgrænsen i dansk lovgivning for støj på 44 dB fra store op til 3,6 MW vindmøller, målt udenfor – kan betyde lavfrekvent støj inde i nabohuse på et niveau langt over den tilladte grænse på 20 dB.

Atmosfæriske forhold gør iøvrigt, at støj fra vindmøller høres tydeligere og opleves mest generende om natten. Af samme årssag har man i højesteret i Falmouth, Massachusettes dømt vindmøller helbredsskadelige og vindmøller må derfor ikke køre om natten og på søn- og helligdage.

For og imod
Jamen, hvormeget larmede møllerne så faktisk? Det spurgte både pro- og anti-vindmøllebevægelserne så støjplagede vindmøllenaboer om i Danmark via Jysk Analyseinstitut og kom frem til vidt forskellige resultater. Den pågældende nordjyske vindmøllestøj professor udviklede derfor en vindmøllestøjmåler og lånte den ud fra AAU til støjplagede vindmøllenaboer, som så kunne gå til deres egen kommune og klage med dokumentation om vindmøllestøj for herefter at blive sat skakmat som sorteper i mellem kommune og de pågældende vindmølleejere med påstand mod påstand. Det satte så meget røre i vindmøllebranchen, at man helt oppe på regeringsniveau ikke ville ændre på støjgrænserne og med videre pres ned igennem til forskningen, velsagtens, blev den pågældende AAU-vindmøllestøj professor som en af de fremmeste på sit felt i verden, fyret i 2014. Argumentationen for fyringen var, at han ikke skaffede nok forskningspenge hjem til sit institut, hvilket måske var klart nok, når de fleste af disse rigtige mange penge blev kanaliseret fra støttekroner via regeringens grønne omstilling direkte til vindmølleindustrien - og ikke også i lige så høj grad til de lidt mere objektive forskningsinstanser. AAUs vindmøllestøjmåler blev herefter ikke udlånt mere og ligger bag lås og slå.

Vindmøllestøjafstand større end forventet
I mellemtiden har vindmølleindustrien forbedret og videreudviklet deres producerede kæmpemøller markant, så de efter sigende ikke skulle larme helt så meget længere. Den fyrede vindmøllestøj professor nåede lige i sin forskning inden fyringen at lægge op til, at vindmøllestøjen ikke kun opfører sig sfærisk med vindhastighed- og retning, hvilket kan være alvorligt nok, men også med en cylindrisk lydudbredelse, der kun reducerer vindmøllestøjen over afstande halvt så meget i forhold til den sfæriske lydudbredelse. Cylindrisk lydudbredelse forekommer ved temperaturinversion, hvor temperaturen er højere længere oppe i atmosfæren, dvs. vindmøllestøjen kan tranporteres væk i højere luftlag og falde ned et helt andet sted. Cylindrisk lydudbredelse kan forklare tilfælde, hvor rumlen af vindmøller hævdes at være hørbar kilometre væk.

En kombination af temperaturinversion med en havvindmøllepark til lands, der opfører sig som en linjekilde som Nørrekær Enge vindmøllepark, kan teoretisk set reducere den geometriske lyddæmpning i et vist afstandsområde til nul. Dvs. vindmøllestøjen forsvinder ikke nødvendigvis over længere afstande fra møllerne, tværtimod kan den akkumuleres pga. havvindmøllernes fælles opdrift af interferi effekt, som forstærker lyden pga. et anderledes vindforhold i møllens højde og kun lidt vind ved jorden. Effekten er mere fremtrædende ved disse store havvindmøller på 3,6 MW, hvor forskellen i vindhastigheden mellem rotortop og -bund kan medføre høj vindhastighed oppe i møllens højde men kun lidt vind nede ved jorden. På tværs af rotorarealet øges derfor vindmøllestøjen fra den normale ¨swish-swish¨-lyd til en mere generende og dunkende impulsiv lyd. Der er således langt mere vindmøllestøj end forventet og vindmøllestøjen vil derfor ikke længere være maskeret med naturlig vindskabt lyd som ved de lovmæssige støjgrænser under 44/39 dB, dvs. at ved højere vindhastigheder end 8 m/s overstiger baggrundsstøjen fra vinden ikke længere støjen fra møllerne.

Hvad siger vindmøllenaboerne nu
Men hvad siger vindmøllenaboerne så nu om vindmøllestøjen? En undersøgelse af 79 vindmøllenabosvar i Danmark fra juni-august 2018 fra en omend ikke uvildig forening LNtK (Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller), men som dog alligevel giver os et praj om tilstanden derude hos dem:

85% af vindmøllenaboerne er generet af vindmøllestøj i dagtimerne i forskellige grader, heraf 31% i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.

59% af vindmøllenaboerne får deres nattesøvn påvirket negativt af vindmøllestøjen, heraf 22% i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.

56% føler at helbredet er blevet ændret negativt efter vindmøllerne er stillet op, heraf 25% i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.

72% føler at vindmøllerne har påvirket families trivsel, heraf 17% i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.

Et udsnit af de åbne svar fortæller:

¨Møllerne står faktisk ca. 10 km. herfra! Havde aldrig i livet forestillet mig, at støj fra møller “rejser” så langt. Jeg ved, at der er en del andre i området, som er plaget, men folk vil ikke stå frem. Man er bange for ikke at kunne sælge sin bolig, hvis det skulle blive aktuelt.¨

¨Den evindelige “rumlen” når man opholder sig udenfor er selvfølgelig generende. Vi kan heldigvis ikke høre dem indendørs.¨

¨Det er blevet hverdag, som det første tjekker vi vindretningen, da den er meget afgørende for, hvor meget støjen generer. Støjen kan mærkes i kroppen, som en konstant “brummen” og det ikke hjælper f.eks. at tænde radioen. Boligen er usælgelig og støjen er en konstant gene.¨

¨Det har i lokalsamfundet ødelagt det gode naboskab. Der er nu “dem der er for vindmøller og får penge ud af det” og “dem der kun har generne af vindmøllerne¨.¨

¨Jeg og min kone måtte flytte væk. Jeg selv blev indlagt på hjerteafdeling og fik den besked, at hvis ikke jeg flyttede væk, ville jeg dø.

¨De har nedsat huspriserne med 60 %, så de er umulige at sælge.¨

¨Ubehag med trykken i brystet, urolig søvn, tinnitus, svimmelhed, træthed, irritabilitet og afmagt. Enorm frustration over hele situationen inkl. det dårlige miljø i nabolaget og i vores lille samfund.¨

Nyere forskning
Nyere målinger fra Sverige (Kungl. Tekniske Högskolan) viser, at lavfrekvent vindmøllestøj i praksis spreder sig ret konstant op til mange kilometer væk, idet den atmosfæriske nedadgående refraktion også bidrager væsentligt til lydens spredning over lange afstande i en relativ smal ”lydkorridor”. I dette tilfælde hvad sker der så med havvindmøllestøjen fra Nørrekær Enge med vind fra vestlig retning hen langs fjorden, for dernæst at give helt slip ved Simested gård over Nibe Bredning mod Nibe by, som præcis ligger 9 km væk fra den sidste mølle? Hvis vinden også blæser lige så meget nede ved vandet (og skaber bølger) som oppe i møllehøjden, kan meget af havvindmøllestøjen absorberes nede ved vandoverfladen af bølgerne, men hvad nu hvis der er tale om cylindrisk lydudberedelse oppe i højere luftlag, hvor vandet står blikstille eller kun rører sig relativt lidt, hvad det ofte gør i Nibe Bredning trods vestenvinden? Hvad sker der med 6 millioner kroner huspriserne oppe på toppen af Nibe, når man både kan se havvindmøllerne men også høre dem som en buldren og rumlen som i et konstant tordenvejr, hver gang der er nordvestenvind? Hvad siger Nibenitterne selv til at gå rundt i deres hyggelige gader i støj, som boede de ved siden af en motorvej, hver gang der er nordvestenvind?

Staun vil ligge lige midt i krydsfeltet, hvor lyden hen langs fjorden på land begynder at slippe ud mod vand ved Staun Bådelaug. Prøv selv at stille dig der i klart vejr og se på de imponerende 13 eksisterende kæmpe vindmøller 3 km. væk i vestlig retning og kig dig omkring i østlig retning til Nibe by og håb du så på, at det mest er cylindrisk støj oppe i højere luftlag, som farer videre forbi dig over vand. Fordi ellers vil Staun blive "udraderet", ligesom Kølby vil blive det i sydøstlig retning af støjen fra havvindmøllerne. Farstrup vil, modsat Vår, slippe relativt billigt pga. Marbjerg, som Næsborg også vil gøre det på sin måde syd for kirkebakken. Nordenfjords, når vinden er fra syd henover fjorden, vil samtlige fjordnære landsbyer blive endnu hårdere ramt. Længere nordøst på i byerne Oxholm, Østerby og Vesterby, kan man risikere at blive lige så hårdt ramt som i Nibe by, hvis vinden er fra sydvest.

Når vinden er fra nord vil samtlige landsbyer lige syd for Nibevejen samt i Brøndum, Skarp Salling og i Vindblæs blive hårdt udsatte for havvindmøllestøjen. Vindblæs er, som bynavnet egentlig også fortæller, en undtagelse længere nede i landet bag bakken til Skarp Salling, men som man sagde i gamle dage; når det er blæser alle andre steder, står den gamle mølle i Vindblæs stille - og omvendt. Så det beviser igen, at man skal tage atmosfæriske forhold og store afstande alvorligt i betragtning, når man skal beregne vindmøllestøj. Når vinden er fra øst, hvad den oftest er på varme sommerdage, vil havvindmøllestøjen forhåbenligt blot fare mere eller mindre lydløs i vestlig retning oppe over og forbi Tolstrup og videre hen langs fjorden til Aggersund og Løgstør Bredning, hvor samme problematik igen vil gøre sig gældende som ved Nibe Bredning med cylindrisk lydudbredelse, men nu mod Løgstør, som ikke ligger længere væk end 5 km fra møllerne. Fyrbakken vil absorbere noget af støjen, når vinden er fra nordøst, men ellers falder den lige ned i hovedet på folk i Løgstør som en buldren og rumlen på havnepromenaden og den ny marina, når den til sin tid bliver bygget, og i det øvrige Løgstør.

I princippet kan Fjerritslev og Brovst også blive ramt, men landets "ruhed" vil absorbere støjen, men igen, ligesom ved Vindblæs; man ved ikke hvor nedfaldet af cylindrisk støj fra højere luftlag vil ramme, afhængig af vindretning, -kombination og -styrke. Teoretisk kan cylindrisk støj vandre over 50 km. væk over vand og høres så langt væk, som står man ved siden af lydkilden. Så ligesom at man i klart vejr fra Næsborg kirke kan se helt til Nørresundby, vil man også undtagelsesvis og sikkert meget sjældent kunne høre havvindmøllerne fra Nørrekær Enge i Aalborg via en lydkorridor hen over fjorden.

Meteorologiske parametre spiller åbenbart en større rolle for støjens spredning end indregnet i kommunernes VVM-redegørelse for Nørrekær Enge vindmøllepark. Disse sammenhænge er ikke udredt eller modelleret, som kan give grundlag for at vurdere udbredelsen af lavfrekvent støj. De svenske målinger af støjen over land er stærkt varierende afhængigt af de atmosfæriske stabilitetsforhold, typisk lokal temperatur inversion. Modulationen fra flere møller kan endvidere forstærke hinanden. Disse effekter er ikke belyst i kommunernes VVM-redegørelse. Usikkerheden bør derfor føre til, at den udenlandske viden og erfaring hjemtages og vurderes. Dansk spredningsmeteorologisk ekspertise bør indgå i dette arbejde, hvor der bør iværksættes et meteorologisk betinget måle- og modelleringsprogram for lavfrekvent vindmøllestøj med cylindrisk lydudbredelse koblet til en atmosfærisk model for Nørrekær Enge vindmøllepark med 10 km. omkreds. Dernæst bør kommunernes VVM-redegørelse blive opdateret med de nye beregninger udfra de forskellige scenarier.

Det nytter ikke noget, at Vesthimmerlands- og Aalborg kommuners miljøafdelinger blot bekræfter, at de er bekendte med de svenske undersøgelser om lydudbredelse, men at resultaterne endnu ikke er ikke anerkendte i Danmark, hvor man anvender den nuværende beregningsmetode, der er fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Det er en ¨ommer¨.

Konsekvenser
Uanset hvad miljøstyrelsen, kommunerne, vindmølleproducenter, -ejere og deres konsulent- og lobby virksomheder måtte komme med af videnskabelige modargumenter, er det helt sikkert, at de nu vil komme i overflod. Projekt Wind2050 blev på landsplan bevilliget 20 mill. kr. fra 2014-17 til at kortlægge og imødekomme vindmøllenaboers modstand. Miljøministeriet hyrer konsulentfirmaer til at bringe utilfredse vindmøllenaboer til tavshed. Derudover kunne nævnes Energistyrelsens Vindmøllerejsehold, nu under Miljøstyrelsen, når det gælder vindmøllestøj, og det frivillige (ulønnede personer) Vindmølleberedskab til rådgivning af kommuner og påvirkning af opinionen med læserbreve o.lign. Endelig har Vestas selv en afdeling med 100 spindoktorer og 20 medarbejdere til at påvirke regeringen og den danske lovgivning.

Det er lige så sikkert, at de havvindmøller i Nørrekær Enge vindmøllepark kommer til at støje helt ud til og med de byer og områder, som før beskevet. Hvordan så hvis 11,4% af befolkningsgrundlaget til havvindmølleparken i op til 10 km. afstand finder vindmøllestøjen stærkt generende udendørs? Eller at ca. 33% af boligerne i området i op til 10 km. fra havvindmølleparken, der er af ældre og ikke så god isoleret standard, bliver udsat for den lavfrekvente støj indendørs? Hvordan med infralyden, som overhovedet ikke er undersøgt, med indendørs mærkbare vibrationer og klirren af vinduer og vægmonterede genstande?

13.407 personer bosiddende ved fjordens kystnære områder omkring Nørrekær vindmøllepark i op til 10 km. afstand i begge retninger ud i hhv. Løgstør og Nibe Bredninger vil i større eller mindre omfang komme til at høre havvindmøllerne afhængig af de atmosfæriske forhold. 1.529 personer af disse kan komme til at føle sig generet af støjen. I 2.107 boliger vil den lavfrekvente støj kunne trænge indendørs. I alene Aalborg kommune vil 6.314 personer kunne høre støjen, 720 personer føle sig generet af den og trænge ind i 992 boliger. I Vesthimmerland kommune vil 5.533 personer kunne høre støjen, 631 personer føle sig generet af den og trænge ind i 870 boliger. I Jammerbugt kommune vil 1.560 personer kunne høre støjen, 178 personer føle sig generet af den og trænge ind i 245 boliger. I sidstnævnte kommune kan man måske i så fald nå at beslutte sig for ikke at opsætte kommende 20 stk. lignende, 150 meter høje vindmøller ved Thorup Sletten, men i de 2 andre kommuners byråd har man endelig besluttet sig for at opstille Nørrekær Enge vindmøllepark.

Indenfor 4,5 km. afstand til Nørrekær Enge vindmøllepark har man tilbudt lokalbefolkningen 20% medarbejderskab i form af udloddede anparter. Som et plaster på såret som kompensation for de gener, vindmølleprojektet vil give, forventer Vattenfall og lodsejerne at give et årligt tilskud på 15.000 kr. pr. mølle til lokalområdet. Alligevel har lokalområdet i den grad forgæves gjort modstand mod opstillingen af havvindmøllerne, trods påstande om det modsatte i beslutningstagernes glædesrus over vindmølleprojektets endelige ikrafttræden. Bl.a. med indsamling af ca. 500 underskrifter i Farstrup mod opstilling af havvindmøllerne. Ligesom den lokalt oprettede Nørrekær Enges vindmølleforening samlede ca. 900 underskrifter ind, i første omgang med en meget kritisk indstilling til vindmølleprojektet for at der ikke skulle skubbes noget ind under gulvtæppet undervejs i beslutningsprocessen, uden at man lokalt fik noget at vide om det, for derefter at vende 180 grader rundt med sine 900 lokale underskrifter i ryggen ved egenrådigt i bestyrelsen at beslutte sig for at arbejde med en fondskonstruktion til administration af de indkomne årlige midler på 15.000 kr. pr. mølle, og reelt nu en positiv indstilling til vindmølleprojektet.

Der blev ikke i gennemførelsen af Nørrekær Enge vindmøllepark stukket noget ind under gulvtæppet fra hverken offentlige myndigheders eller private og professionelle investorers vedkommende. Alt er oplyst til fulde og lovligt udført til punkt og prikke. Nu er det spørgsmålet om borgerne i Løgstør og Nibe vil finde sig i det og om kommunalbestyrelserne alligevel ikke har taget en for forhastet og ambitiøs beslutning for at samle alle sine grønne omstillingsmål i ét i Nørrekær Enge vindmøllepark? Ellers kan alle de berørte borgere i Vesthimmerland og Aalborg kommuner jo bare stemme på nogle helt andre opstillede personer eller partier næste gang, der er kommunalvalg.

Hvorfor? ...derfor
Hvis vi skulle dække 1/3 af jordens energibehov i dag med vindenergi, skulle 1/3 af EU´s landområder dækkes med vindmøller. Det ville koste 32 billioner kroner. Vi bliver derfor aldrig selvforsynende med vindenergi. I år 2050 bliver vores globale energibehov dobbelt så stort, hvis vores energibesparende bestræbelser lykkes. Hvis de ikke lykkes, bliver vores energibehov 3 gange så stort i år 2050. Det er i bogstaveligste forstand en skrue uden ende med den vindenergi. Den eneste energiform, som kan afværge den truende globale energikrise i år 2050 med fuld dækning af verdenens energibehov, er den Co-2 frie og rene kernekraft, men det er en helt anden snak.

Vi forbrugere betaler fuld pris og afgifter for al den el, som vindmøllerne skal producere. Når vinden blæser, producerer vindmøllerne for meget el og den overskydende del sælges til udlandet til en langt lavere spotpris for at komme af med den. Når vinden ikke blæser, importerer vi el fra udlandet, oftest produceret fra kulkraft. Det gør i sidste ende, at vindenergi i Danmark ikke har en direkte Co-2 effekt og at vi som forbrugere betaler meget mere for el, end vi ellers burde. Når det blæser kan vi desværre ikke gemme den for meget vindproducerede el til, når det ikke blæser, hvilket gør vindenergi til en ekstrem usikker, ineffektiv og fordyrende energiform, som kræver back-up energiproduktion, truer vores forsyningssikkerhed, men ikke mindst truer helbredet hos havvindmølle naboerne i op til 10 km. afstand i Nørrekær Enge tilfældet.

En lodsejer i Nørrekær Enge modtager 3,7 - 4 mill. kr. for at sælge ca. 3.000 m2 land til en vindmølleplads med vej ret, afhængig af møllens størrelse på 3,6 - 4,2 MW. Det koster en vindmølle ejer 35 mill. kr. (inkl. vindmøllepladsen) at få opsat en mølle i Nørrekær Enge vindmøllepark, som i sin 20 årige levetid vil indbringe vedkommende en omsætning på 125 mill. kr. pr. vindmølle. Med 36 møller koster det således 1,26 milliard kr. at få sat dem op og de vil indbringe 4,5 milliard kr. i omsætning til vindmølle ejerne over 20 år. Derudover betaler vi som skatteydere 20 mill. kr. pr. mølle i statsgaranteret driftstilskud, som nogenlunde modsvarer det, som vindmølleproducenten får i fortjeneste for at bygge den, dvs. i princippet betaler vindmølle ejeren 55 mill. kr. for den af vindmølleproducenten.

20% af ejerskabet af Nørrekær Enge vindmøllepark udloddes i anparter til vindmøllenaboerne. Vattenfall, som den største producent af vindkraft i Danmark, ejer de eksisterende 13 stk. landvindmøller og vil komme til at eje 53,5% af de nye havvindmøller, dvs. de resterende 26,5% af ejerskabet tilfalder et par håndfulde ejere, som for de flestes vedkommende også er de samme lodsejere, der sælger vindmøllepladserne.

Nørrekær Enge vindmøllepark er estimeret til i alt at producere 10,2 mill. MWh over projektets løbetid på 20 år (heraf vil de nye møller producere 8,4 mill. MWh). Når vi som forbrugere betaler fuld pris på 2,1 kr. pr. kWh, udgør denne produktion over 20 år en værdi på 21,4 mia. kr., svarende til at bygge en ny Storebæltsbro for. Forskellen fra de 21,4 mia kr. ned til de 4,5 mia. kr., som vindmølle ejere og -producenter omsætter for, udgør den omsætning, som kanaliseres videre ud i samfundet og til staten i form af el-abonnementer, offentlig gebyr handel, pulje el, transport- og systembetaling, PSO-afgift (herunder de 20 mill. kr. i statsgaranteret driftstilskud pr. mølle), elafgift, betalingsgebyr og moms.

Jeg har i al beskedenhed en doktorgrad i sammensatte videnskabelige metoder, som kan benyttes indenfor en hvilken som helst videnskab, og som jeg har benyttet her ud fra den nyere svenske forskning efter bedste evne. Jeg har nu givet mit objektive besyv med i debatten om Nørrekær Enge vindmøllepark og min mund vil herefter være lukket med 7 segl. Vi ytrer os godt nok med, at vi har ytringsfrihed i dette land, men jeg vil ikke sætte min faglighed over styr overfor privatlige og statslige kapitalinteresser af denne kaliber. Det er med videnskab, at hvis det modsatte af det, som man undersøger, ikke kan bevises, er det, man faktisk undersøger, videnskabeligt gældende med en vis sandsynlighed. Der er mange ting, som derfor ikke lader sig gøre at bevise videnskabeligt. Skal man så bare stille de havvindmøller op på land i Nørrekær Enge og se, hvad der sker? Der kan det i så fald vise sig at være for sent.

De havvindmøller burde ikke stå på land næsten i vandkanten til fjorden men ude til havs, gerne mindst 10 km. fra land. De eksisterende 13 landvindmøller, der næsten står i vandkanten til fjorden nu på 10. år, burde blive afmonteret og flyttet langt ind i oplandet - eller solgt og opstillet forfra i f.eks. Italien med nye tilskud, som man ellers først gør efter møllernes udståede 20 årige leve-(tilskuds-) tid.

–      –      –

Replik fra Aalborg Universitet til ovenstående læserbrev:
AAU-professor blev ikke fyret efter pres fra vindmølleindustrien

Tidligere adjunkt i kvantitative metoder med særlig fokus på markeds- og medieanalyse på Aalborg Universitet (AAU) Allan Grutt Hansen antyder i et debatindlæg på nibeavis.dk 20. februar 2019, at Aalborg Universitet i 2014 fyrede akustikprofessor Henrik Møller, fordi vindmølleindustrien pressede universitetet til det.

Aalborg Universitet afviser på det skarpeste denne spekulation. Henrik Møller blev afskediget i en større sparerunde i 2013/2014, hvor universitetets Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet skulle spare 110 millioner, og hvor over 25 medarbejdere blev afskediget, ligesom et antal stillinger ikke blev genbesat og kontrakter ikke forlænget.

Afskedigelserne skete i streng overensstemmelse med retningslinjer, som var godkendt i samarbejdsudvalg på både fakultet og institut. Disse retningslinjer fastsatte en række objektive kriterier som publicering, undervisning, hjemtagelse og gennemførelse af eksterne projekter, formidling og ph.d.-vejledning. Det var på baggrund af de kriterier, at Henrik Møller blev afskediget.

Allan Grutt Hansen skriver også, at den lydmåler, som Henrik Møller udviklede, ”ligger bag lås og slå”. Dette er ikke korrekt. Lydmåleren kan anvendes til forskningsprojekter, og universitetets kontraktenhed arbejder på at afklare, under hvilke omstændigheder den kan bruges til indtægtsdækket virksomhed. AAU har derimod ikke lovmæssig hjemmel til at udlåne videnskabeligt udstyr gratis til private borgere.