Fra Dorthe Thybo Kudsk, Bagerstræde 14, Sebbersund, har redaktionen modtaget dette læserbrev:

Centraliseringen i Aalborg Kommune har i mange år været en selvfølge. Med indførelsen af fælles ledelse på de små skoler, får landdistriktet det sidste dødsstød. 

»Danmark har de sidste 10 år oplevet den største centralisering siden enevælden blev indført. Arbejdspladser, uddannelser og beslutningskraft er blevet centraliseret i de største byer med historisk hastighed, og myten om provinsen som økonomisk fallit og overflødig udkant er blevet cementeret.«
Citat: Boligminister; Kaare Dybvad, forfatter til bogen: »Udkantsmyten« fra 2015. 
NB: Forfatteren definerer »provinsen« som værende området uden for de fire største byer i Danmark.

Udkantsmyten er en bog om et opgør med forestillingen om, at provinsen er urentabel og svagelig. Vores nuværende boligminister Kaare Dybvad (S) beskriver, at vi alle er dybt afhængig af provinsen, hvis vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Det er tydeligt, at denne glimrende bog ikke er læst af politikerne i Aalborg Kommune. Ej heller Socialdemokratiet, der ellers burde være på samme politiske linje som deres minister. Det mærker vi ikke, vi der bor i landdistriktet i Aalborg Kommune, og da slet ikke med vedtagelsen af fælles ledelse på de små skoler. 

I Aalborg Kommune fortsætter centraliseringen derudaf, og nu vil man via fælles ledelse også pille ved vores små skoler, så de mister deres selvstændighed (mister skolenummer, skoleleder og egen bestyrelse) Jeg troede ellers – naiv som jeg er –, at der som minimum skulle være ens serviceniveau i hele Aalborg Kommune? Med fælles ledelse vil vores børn opleve, at de ikke får deres egen skoleleder, som andre børn i Aalborg Kommune får. Man skærer i velfærdsydelsen på det mest vitale område: børns læring og trivsel, og det skal gå ud over børn på de mindste skoler i Aalborg Kommune. Må der ikke være en mangfoldighed i skolepolitikken? Som tidligere beskrevet så kan små skoler ét, store skoler noget andet. Hvorfor ikke udnytte denne forskellighed og se det som en styrke? 

Byskole og landsbyskole
Når det kommer til fælles ledelse, så er der noget, som byrådspolitikerne ikke har forholdt sig til. De har ikke sondret mellem stor byskole og lille landsbyskole, når de vil indføre fælles ledelse. Man kan ikke diskutere begrebet isoleret set. Indtil videre er argumenterne udelukkende taget ud fra en byskoles hverdag. Per Clausen (EL) har en pointe i, at der er mange ledelseslag i de store offentlige institutioner – her iblandt de store folkeskoler. Det er dog slet ikke den virkelighed, vi oplever på de små landsbyskoler. Her er lederen en »altmuligmand«, der både er lærer, pedel, IT-mand, vikar, regnskabsfører, indkøbschef og skemalægger. Lederen på en lille skole træffer stort set alle sine beslutninger i samarbejde med personalet, og derfor er der ikke dette store skel mellem ledere og lærere og pædagoger. Der er ikke denne klassiske »klassekamp« mellem »arbejdere vs. ledere«, som Per Clausen så gerne vil skabe i sin hungren efter valide argumenter for indførelsen af fælles ledelse. Men fordi Per Clausen og de øvrige forligspartier ikke rådførte sig med relevante interessenter, INDEN de vedtog »fælles ledelse« for budget 2020, står de nu i en situation, hvor de selv skal lede med lys og lygte efter brugbare forsvars- taler, i stedet for at LYTTE til »folket«. Så kære politikere: I er nødt til at indse, at fælles ledelse er ét på en stor skole, og noget helt andet på en mindre skole. Så længe man ikke laver denne sondring, så længe vil enderne ikke kunne mødes.

Politisk vilje til AT VILLE landdistriktet?
I sidste ende handler landsbyskolernes overlevelse, om politikerne vil landdistriktet. Politikerne har de sidste 20 år vist, at de VIL byen. Den har man politisk villet. Nu var det måske på tide, at vende blikket med landdistriktet? Det handler alene om politisk vilje. I Schweiz består de mindre lokalsamfund i bedste velgående. Simpelthen fordi politikerne har VILLET dem. Her er magten heller ikke så centraliseret, som den er i Danmark. Man kunne ønske sig, at politikerne vil medtænke landdistriktet meget mere i de beslutninger, de træffer. Man kunne ønske, at de tænkte i helheder og på tværs af forvaltningerne. Lad os håbe på, at der findes politikere i Aalborg Kommune, der rent faktisk VIL landdistriktet og dens landsbyskoler – ikke bare med ord, men via handling. En handling som NEJ til fælles ledelse på de små skoler er et skridt på vejen.   

Dorthe Thybo Kudsk
Stifter af Kulturbrugsen, Sebbersund
Tidligere formand for skolebestyrelsen for Sebber Landsbyordning